Søer, der oplever varmestress, føder lavkvalitetsgrise!
Vi ved allerede, at varme somre fører til varmestress blandt søer. Men det er knap så ligetil at vurdere de fremtidige konsekvenser. Nogle af problemerne opstår først, når sommeren allerede er glemt. Sidste år, gjorde den varme sommer i Nederlandene, at der fødtes færre, mere svækkede grise pr. kuld, at dødeligheden inden fravænning var højere og at søernes frugtbarhed var nedsat (3% fald i farerate – Agrovision).
Hvornår begynder søer at opleve stress?
Varmestress afhænger ikke kun af temperaturen, men også luftfugtigheden. På hollandske gårde (med en luftfugtighed på 70-75%), begynder temperaturen at blive et problem omkring 26°C. Omgivelsestemperaturen og luftfugtigheden er de to vigtigste faktorer, så sørg for, at alle i stalden kender disse to værdier!
Hvordan påvirkes søerne af stress?
Grise kan ikke svede, og de kan kun komme af med varmen gennem deres tryner eller ved at komme i direkte kontakt med koldere overflader. Når de oplever akut varmestress (33°C), selv hvis det kun er i 24 timer, banker deres hjerter hurtigere. Dette medfører, at de begynder at trække vejret hurtigere og mere overfladisk. De bliver udmattede, nægter at spise og bliver dehydreret. Blodet sendes ud til hudens overflade for at køle dem ned så meget som muligt. Tarmene får derfor mindre blod, hvilket er skadeligt og gør, at bakterier og toksiner kan komme ind. Resultatet af dette er inflammation eller infektion, som kan føre til grisens død.
Ved kronisk varmestress (længere perioder ved temperaturer fra 27°), falder foderoptagelsen, hvilket er et stort problem. Søerne producerer mindre mælk, og taber sig for meget under amning. Dette har negative konsekvenser for det nuværende kuld, fremtidig frugtbarhed og fremtidig kuldstørrelse. Hvis nedsat fodring fortsætter ind i drægtigheden, påvirker dette negativt de fremtidige pattegrises fødselsvægt. Derudover spiller sæsonsterilitet i efteråret også en vigtig rolle. Nogle søer har svært ved at komme i brunst, sidst på sommeren eller først på efteråret.
Hvordan undgår man varmestress?
Lokale nedkølingssystemer (dryp-, gulv- eller trynenedkøling) er mere effektive, end en samlet nedkøling af stalden. I en farestald, kan unge pattegrise få stress, hvis omgivelsestemperaturen er for lav. Det siger sig selv, at ventilationen skal justeres og vedligeholdes ordentligt. Indkommende luft kan også nedkøles, og der kan sættes færre grise i stalden. Nedkøling af drikkevandet er også en mulighed, og tests har vist, at det har en positiv indvirkning på foderoptagelse i ammesøer.
Derudover er det også vigtigt at sikre, at foderoptagelse ikke falder. Det er bedst at fodre grisene, når det er koldest, med energigivende foder. Sørg derudover også for at justere fibre og proteiner, da fordøjelse skaber en masse varme. Mælkeproduktion falder også under varmestress, så pattegrisene får færre næringsstoffer og risikerer at blive dehydreret. Produkter såsom Lianol Basdiar fremmer mælkefordøjelse i pattegrisene og sikrer, at de ikke bliver dehydreret.
Derudover kan Lianol Ferti hjælpe med at begrænse konsekvenserne af varmestress. Lianol har en positiv indvirkning på tarmcellernes fysiologiske struktur, og regulerer immunforsvaret. Der er for eksempel nedsat sandsynlighed for, at infektioner trænger ind i tarmene. Forsøg har vist, at Ferti modvirker den negative indvirkning af varmestress på frugtbarhed. ”Lad dem fare uden reserver,” er et slogan, du kommer til at stå ved til sommer! Har du spørgsmål, må du endelig kontakte os og finde ud af, hvordan Lianol-sortimentet kan bidrage til din gård.
Ønskes yderligere information omkring disse produkter? Kontakt os:
Telefon: +31 3 64 86 15 05