Varmestress: et angreb på alle grises velvære

Publicatiedatum: 04-07-2019

Ny forskning fra USA* har udforsket de omfattende konsekvenser, varmestress kan have for grise. Det estimeres, at den økonomiske konsekvens af varmestress er lig med tab på flere milliarder dollars verden over—bare i USA, er der tale om et tab på næsten 300 millioner dollars om året.

Forskerne har generelt konkluderet, at en forhøjet omgivelsestemperatur giver dyrene stress. De har fundet frem til, at tarmene er de organer, der lider mest under høje omgivelsestemperaturer. Grunden til dette er, at grisene ikke har svedkirtler og derfor pumper blodet ud til huden for at slippe af med varme. Dette resulterer i begrænset blodtilførsel til tarmene, hvilket skader tarmvæggene. Når der ikke kommer blod til disse celler, bliver de mere gennemtrængelige. Dette betyder, at alle mulige skadelige stoffer kan komme ind i blodstrømmen, hvilket medfører inflammation eller infektion generelt.

Forskerne har konkluderet, at grise, der oplever akut varmestress ved 35°C i en periode på blot 24 timer, har en endetarmstemperatur på 41°C. Deres foderoptagelse falder med 50% (dette er en naturlig refleks, som reducerer varmeproduktion, da der ikke skal fordøjes ligeså meget). Deres åndedrætsfrekvens steg til det dobbelte, og de tabte sig 2 kg på én dag.

Der er begrænsede behandlingsmuligheder mod varmestress. Udover nedkøling og hydrering, kan ikke engang mennesker gøre særligt meget. Så man kommer længst med forebyggelse! Lianol-sortimentet hjælper med at modvirke de negative konsekvenser af varmestress. Lianol har en direkte og positiv indvirkning på tarmvæggenes forsvarsmekanismer samt på den specifikke struktur i blindtarmen. Dette hjælper med at begrænse den negative indvirkning af varmestress. Tarmene ”lækker” mindre. Derudover hjælper Lianol også med at minimere den negative indvirkning af varmestress på søernes frugtbarhed. Der er masser af videnskabelige beviser for, at varmestress endda kan have en vedvarende, negativ indvirkning på fremtidige pattegrise. Derfor er det bedre at forebygge varmestress, end at forsøge at kurere det, så en varm og smuk sommer ikke går hen og bliver til et dårligt efterår.

Praktiske tips til at reducere varmestress:

  • Sæt ventilationshastigheden op. Det kan have en kæmpestor effekt
  • Reducer bestanden i staldene, hvis dette er muligt
  • Sæt temperaturen på drikkevandet ned
  • Undgå at fodre dyrene, på dagens varmeste tidspunkt
  • Bland elektrolytter og antioxidanter (vitamin E) i vandet
  • Giv dyrene foder med højere energiindhold
  • Reducer fiberindholdet i dyrenes foder

* Kilde: Varmestress svækker tarmenes forsvarsmekanismer og fremmer glukosetransport i smågrise - doi: 10.1371 / journal.pone.0070215 - Udgivet 12/04/2018

* Kilde: Fysiologiske konsekvenser af varmestress i grise - doi: 10.1071 / AN15267 - Udgivet 21/10/2015


Del denne meddelelse


Rapport til andre

Øget fødselsvægt med forebyggelse
Sæsonsterilitet: årsager, økonomiske følger og eventuel forebyggelse
Øget farerate med en fertilitetspille?
Prisen for varmestress på en grisegård
15 praktiske tips til at undgå varmestress!
Hvordan påvirker sæsonerne mine tekniske resultater?
Varmestress: et sæsonbetinget eller hverdagsproblem?
Vil du gerne fravænne flere pattegrise? Det ser ud til, at deres IGF-1 er vigtig!
De seneste resultater med Lianol Basdiar!

Ardol bruger cookies

Vi bruger funktions- og statistik-cookies for at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig og for at garantere ordentlig brug af vores hjemmeside. Vi bruger også markedsføringscookies. Disse cookies indsamler anonyme oplysninger, så vi kan vise vores besøgende så meget relevant information som muligt. Når du klikker ’fortsæt’, giver du os din tilladelse til at placere disse cookies. Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores Persondatapolitik